Gus Hansen plukkede Ivey for lidt under en million

Danmarks absolut største pokerprofil – Gus Hansen – har kæmpet med at få sit spil til at hænge sammen online igennem længere tid, hvor han har tabt millioner af kroner på internettets dyreste cash game borde.

Om det gamle ordsprog “even a broken clock is right two times a day” kommer i spil her, skal vi lade være usagt, men ikke desto mindre lykkedes det for Gus Hansen at finde tilbage til rollen som vinder, da han i går spillede highstakes cash games på Full Tilt Poker.

Læs også: EPT Grand Final: Gus forsinket af onlinespil

Her gik det blandt andet ud over verdens måske bedste allround pokerspiller, Phil “Polarizing” Ivey, som måtte aflevere i omegnen af $150.000 til den danske poker- og backgammonhaj.

Blot 186 hænder skulle Gus Hansen bruge ved et Fixed Limit Omaha 8-or-better bord med blinds på svimlende $2000/$4000 mod Phil Ivey, før den solide gevinst var i skabet.

I alt vandt Gus $186.990 på sin session, hvilket gør ham til dagens næststørste vinder i highstakes cash games. Den største vinder var Viktor “Isildur1” Blom, som kunne booke en gevinst på hele $618.770.

Læs også: Isildur1 vinder $618.770 på 13-timers session

highstakes_07052013

Kilde: Highstakesdb.com