EPT Grand Final: Gus forsinket af onlinespil

Ifølge European Poker Tours officielle startlister for EPT Grand Final, så burde både Theo Jørgensen og Gus Hansen sidde og hakke i det netop nu på det fashionable Monte Carlo Bay Hotel & Resort, men begge brillierer de ved deres fravær.

Theo Jørgensen fortalte PNN.dk i morges, at han helt regner med at droppe Main Event til fordel for cashgamet i Monaco, mens Gus Hansen netop nu er online på Full Tilt Poker. I øvrigt en noget der virker som en klog beslutning for Gus Hansens vedkommende, da han for en sjælden gangs skyld i år synes at være igang med en session det er værd at skrive hjem om. Han er oppe med $47.000 efter tre kvarters spil.

I morgen skulle det dog være sikkert og vist, at vi har minimum to danskere til start. Karsten ‘Smukke Karsten’ Johansen har kvalificeret sig online, mens Mickey Petersen også er på deltagerlisten.

Men selvom Mickey Petersens optræden først er programsat til i morgen, så kan vi allerede om en times tid få fornøjelsen af hans pokerkyndige kommentarer, når han skal agere gæstekommentator på turneringens featue table. I øvrigt et feature table spækket med profiler som Jonathan Duhamel, Boris Becker, Barry Grenstein og Isaac Haxton.

Du kan se feature table lige her.

Top 10
1 Thanh Hai Pham 85,000
2 Hendrik Latz 82,000
3 James Mitchell 78,500
4 Joao Brito 75,000
5 Kirill Telezhkin 59,000
6 Emil Patel 58,000
7 Micah Raskin 55,000
8 Justin Bonomo 52,000
9 Freddy Deeb 48,000
10 Isaac Haxton 46,000