EPT Grand Final starter i dag
Dags för EPT Grand Final, som de ville sige hinsidan.
Og sikke en pokerfestival, der er lagt op til, når PokerStars EPT Grand Final i dag bliver skudt i gang i Monte Carlo. I løbet af de næste ti dage vil der blive afholdt hele 50 turneringer og buy-ins spænder lige fra €300 og op til voldsomme €100.000. Main Event koster €10.600.
Læs også: Gus Hansen melder sig klar til EPT Monte Carlo €100.000 Super High Roller’en
Stort set alle verdens største pokerstjerner har meldt deres ankomst til EPT Grand Final, men i år skyldes stjernevrimlen ikke kun de mange turneringer. I år vil der således også være cash games stort set ‘around the clock’.
Taksterne komme til at spænde fra €2/€5 til uhyrlige €1.000/€2.000, og det udvalg kan Theo Jørgensen i hvert fald ikke takke nej til.
“Generelt vil jeg sige at jeg rent faktisk glæder mig meget til at komme derned. Har RIGTIG store forventninger til det her cashgame. Både fordi raken er helt fantastisk set med en spillers øjne, men lige så meget fordi spillene har kæmpe potentiale. Alle vræler over at spillene er blevet for hårde her på det sidste. Så du kan godt citere mig for at sige at alle dem der IKKE lige tager chancen og tager derned for at finde ud af hvor gode eller dårlige spillene er har jeg svært ved at tage seriøst,” sagde Theo Jørgensen til PNN.dk for en lille uge siden.
Læs også: Theo afviser ikke €1.000/€2.000: – Hvis de rette omstændigheder er tilstede