Den lange vej væk fra fattigdommen

Få kilometer uden for landsbyen Musanze har 24-årige Augustin Hakizimana samlet et dusin børn i den tidlige skolealder, som står omkring et stort træbord fyldt med papir og farveblyanter. I baggrunden ses marker med banantræer og Rwandas karakteristiske frodige bjerge.

Omgivelserne er text book-inspiration for spirrende kunstnere, og Augustin er netop i færd med at lære de små, hvordan man tegner og maler.

– Det er fantastisk at være sammen med børnene. Jeg ser det sådan, at jeg lærer dem nogle teknikker, så de kan lege, samtidig med de skaber noget kreativt i en hverdag, som måske ikke altid er lige sjov for dem, siger han.

Augustin Hakizimana er selv kunstner og har gennem flere år baseret en stor del af sin indtægt på at sælge malerier. Han er ikke en iværksætter i klassisk forstand, men har alligevel haft stor glæde af det kursus han tog hos Educat for et par år siden.

– Det har ændret min opfattelse af, hvad der er muligt. Jeg er begyndt at tro på mig selv og tager langt mere initiativ nu. Jeg ser slet ikke forhindringer på samme måde som tidligere, siger han og forklarer sin udvikling med et konkret eksempel.

– Jeg havde drømt om at undervise fattige børn i flere år, men anede ikke hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg manglede jo bøger, et lokale. Så hele tiden begrænsninger. Nu har jeg et helt andet perspektiv. Jeg ved, jeg kan tegne, så jeg behøver jo ikke andet end mig selv og et stykke papir for at undervise, og så kan vi tage den derfra, siger han.

Augustin kommer fra en helt anden baggrund end designeren Teta Isibo, som man kunne læse om tidligere i serien. Hans forældre er fattige, uden uddannelse, og Augustin bliver nødt til at betale for to yngre søskendes skolegang. Det betyder, at han ofte må ty til diverse midlertidige jobs som landbrugsarbejder, fordi indkomsten fra kunsten ikke rækker.

– Det er selvfølgelig hårdt, men det er sådan det er. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg kunne fokusere 100 procent på min passion, at male, men det, håber jeg, også snart bliver muligt, siger han.

Augustin forklarer, at Educat har bragt drømmen lidt tættere på at blive til virkelig. Efter kurset i 2011 indså Augustin, at han havde solgt sine værker alt for billigt, fordi den vestlige målgruppe var villige til at betale mere.

– Jeg bliver nødt til også at se på det her som en forretning. Det betyder måske ikke så meget for mine kunder om et billede koster 100 eller 200 dollars, men det betyder rigtig meget for mig, siger Augustin, som sælger billeder for 2.000 årligt nu mod 1.000 dollars tidligere.

Augustin er en af de mange spirrende, men fattige iværksættere, som Educat gennem årene har kunnet hjælpe blandt andet i kraft af midlerne fra Poker for Rwanda.

– Vi vil jo også rigtig gerne hjælpe de unge, som er på vej ind i middelklassen. Vi skal hele tiden huske på, hvorfor vi er her. Vi er jo ikke for at hjælpe den øverste del af samfundet. Vi er her for at skabe udvikling, som så sandelig også skal komme de fattigste til gavn, siger kommunikationsmedarbejderen Johanne Møller.

Igennem det seneste stykke tid har Educat landet en række store samarbejdsaftaler med blandt andre en bank og et internationalt konsulentbureau, og efterhånden har mange af kursisterne slips og succes.

– Helt inde bagved så er jeg da en lille smule bekymret for, at det hele bliver for elitært. At vi ikke lykkes med at brede udviklingen nok ud. Men jeg tror og håber på, at vi har de rigtige værdier, som får os til at lykkes. Blandt andet det her med, at vi er meget vedholdende i vores træning, siger han.

Langt væk fra Musanzes bjergidyl er Andreas Nørlem og PNN.dk’s udsendte taget til Kigalis  udkant for at følge en kunstudstilling, hvor blandt andre Augustin har malerier til salg. Vi sidder på et trappetrin udenfor og sludrer over en øl. Her fortæller Augustin stolt Educats CEO, at han er ved at arrangere et kursus for nogle canadiske studerende. Andreas vender fronten mod ham, lytter engageret og spørger så.

– Hvor meget tjener du så på at arrangere det kursus Augustin?

– Øøh ikke rigtig noget, svarer han.

– Jeg er bange for, de ikke ville komme så, forsætter han så.

Andreas skubber til Augustin og sender så et et lidt skævt, kærligt smil.

– Jeg tror, du har brug for endnu en Educat-træning, siger han.

…

Artiklen er sidste del af en serie skrevet af journalist og pokerspiller Rasmus Løppenthin, der er taget til Rwanda for at følge pengene fra Poker for Rwanda-kampagnen. Han er udsendt af Pokerstars og PNN.dk, som er et af flere medier, der har bakket op om Poker for Rwanda.