Antonio Esfandiari på charmeoffensiv i Det Hvide Hus

Han er nr. 1 på All Time Money listen foran henholdsvis Sam Trickett, Phil Hellmuth, Phil Ivey og Erik Seidel – navnet er selvfølgelig Antonio Esfandiari, som med sit gigantiske cash i $1.000.000 buyin eventet “One Drop” ved World Series of Poker klonkede hele $18,346,673 og dermed sprang direkte ind på den prominente 1. plads.

Nu har Esfandiari igen vist sit ansigt frem i de højeste samfundslag, hvilket skete da han forleden var til middag i Det Hvide Hus. Her spiste “The Magician” fin middag med højtstående politikere, og selv om baggrunden for Esfandiaris visit endnu er ukendt, tyder meget på at Esfandiari besøgte USAs mest kendte adresse for at udføre lobbyarbejde for lovlig online poker i staterne.

Selv er Esfandiari sparsom med detaljer omkring sit besøg, men hans seneste tweet viser at der blev snakket “a little poker”:

esfandiari_Tweet

Læs også: USA pro’erne: Et skridt i den rigtige retning

Esfandiari, som allerede er repræsentant for Ultimate Poker der forleden delte den første lovlige online pokerhånd nogensinde i USA, postede dette billede på sin Twitter-profil, som en lille teaser til sine fans, og her på redaktionen undrer vi os mest over, at der vitterligt står Margherita Pizza på menuen hos den amerikanske præsident:

esfandiari_the_white_house