WSOP forberedelse: – Sådan varmer pro’erne op

I dag er det d. 2 maj, hvilket betyder at der nu er mindre end én måned til World Series of Poker 2013 sparkes i gang i Las Vegas.

Starten går d. 29 maj og de pro’er som har store planer for sommerens WSOP er allerede gået i gang med forberedelserne til den lange sommer-grind i Syndens By. Alle har selvfølgelig det samme mål: at vinde ét – eller flere – WSOP bracelets, men ikke alle har samme syn på forberedelserne til jagten på en WSOP-sejr.

Under EPT Berlin fangede PokerNews’ Kristy Arnett på vegne af PokerStars.tv et par spillere til en snak om forberedelserne til årets pokerhøjdepunkt.

Både Dominik Nitsche, Michael “The Grinder” Mizrachi og George Danzer fandt tid til at tale med Kristy Arnett, og mens to af dem primært varmer op til WSOP med intensiv turneringsgrind online, talte én af disse pro’er om at varme op sammen med gutterne på en lille ferie i form af et cruise til Bahamas.

For ham var det nemlig vigtigst at få tankerne lidt væk fra poker, og gøre sig klar til de mange lange dage ved pokerbordene og den hårde sol i Las Vegas. Men måske stikker der også noget andet under bordet – nemlig den manglende mulighed for at grinde online. Kan du gætte hvem af de tre det er?