EPT Berlin: Lasse Frost fører dansk trio an
Tre ud af de syv danskere som havde klaret sig videre til Dag 2 ved EPT Berlin klarede også udskilningsløbet frem mod Dag 3 i morgen.
Desværre måtte vi undervejs sige farvel til Morten ‘MortenVM’ Mortensen, Thomas Kingo, Anders Andersen, og i dagens allersidste hånd røg også Rasmus Agerskov, da han skubbede med
på et syv højt flop. Desværre blev han kaldt af otterne.
De tre som er klar til i morgen er de to PokerStars pro’er Theo Jørgensen og Mickey Petersen, samt ikke mindst Lasse Frost, som kan glæde sig over at gå videre med en stack på over dobbelt average.
“Jeg havde to nøglehænder undervejs. I den først raiser jeg med dame-knægt i klør fra pladsen før cutoff. Spilleren i cutoff klicker og det lugter så langt væk af at han er megastærk, at jeg er tæt på at folde. Jeg kalder dog og floppet kommer
, hvor jeg check-raiser og vi havner all in. Han havde esserne, men fangede ikke noget,” fortæller Lasse Frost til PNN.dk.
I dagens anden nøglehånd var Lasse Frost netop blevet flyttet hen til Theo Jørgensens bord, da han med damerne havnede all in på et knægt højt flop, hvor modstanderen ikke forbedrede sin es-knægt på turn eller river.
“De to potter betød, at jeg også kunne begynde at samle en del op med min stack.”
I alt 210 spillere er klar til Dag tre i morgen. Blinds starter op med 1.200/2.400 og 300 i ante. Average ligger lige omkring 150.000.
Danske counts
Lasse Frost 304.200
Theo Jørgensen 171.600
Mickey Petersen 60.100