Berlin Cup Highroller: Wrang dobler og tæt på finalebordet

Efter at have siddet og nurset en shortstack næsten hele dagen, så har Jannick Wrang nu endelig fået fat i den €3.200 dyre Berlin Cup Highroller.

En dobling for livet med niere mod es-dame lunede godt i chipstacken, og siden har den skrappe dansker bygget yderligere på, så han nu sidder med 290.000 chips.

Wrang er ganske vist stadig et stykke under average, som i skrivende stund hedder 373.076, men da blinds fortsat blot er på 3.000/6.000 med 1.000 i ante, så har han masser af plads at boltre sig på.

Der er 13 spillere tilbage ud af de 194 startende i turneringen, heriblandt den skrappe canadier Sorel Mizzi som sidder ved Jannick Wrangs bord. Wrang fortæller, at de to har en historik, der strækker sig langt tilbage.

“Engang spillede vi rigtig, rigtig meget mod hinanden på PokerStars, og jeg kan huske, at jeg vandt otte sejre mod ham i træk online. Da vi så mødtes i en HU-turnering til en EPT, så var det lige før han gav op på forhånd,” griner Wrang.

Payouts
1. €166.500
2. €94.600
3. €55.000
4. €41.200
5. €33.900
6. €26.600
7. €20.900
8. €15.240
9.-10. €11.900
11.-12. €10.750
13.-14. €9.600