Jesper Hansen og Kristian Gomard ramte pengene i Marbella

Ved GSOP Marbella er vi efterhånden nået frem til finalebordet, som desværre bliver uden dansk deltagelse.

De to sidste danskere, Kristian Gomard og Jesper Hansen, nåede i pengene, men måtte begge lade livet inden det for alvor blev spændende.

Først var det Jesper Hansen som måtte sige “hasta la vista” i det spanske på en plads som nr. 51 og kort tid efter gjorde Kristian Gomard ham selskab som nr. 46, hvilket betød, at begge danskere kunne tage €2055 med sig hjem i lommerne.

Læs også: Bjarke og Younas boblede i Marbella

Der resterer nu 9 spillere, som vender tilbage kl. 14:00 dansk tid til finalebordet, hvor der venter omkring 15 minutter spil med blinds på 8k/16k og ante på 2k. Vinderen kan se frem til at polstre bankrollen med €74.150, og netop nu er det svenske Andreas Johansson som indtager rollen som chipleader og favorit. Han har ved dagens afslutning 2.286.000 chips, hvilket er mere end dobbelt så meget som nr. 2 – Kristian Johansson, som ligeledes er af svensk afstamning.

Hele 4 svenskere er på finalebordet, mens Mario Sanchez er det sidste lokale håb i kampen om titlen.

Se chip counts for finalebordet her:

Seat Name (First) Name (Last) Country Chip count
1 Andreas Johansson Sweden 2,286,000
2 Jari Porkka Sweden 353,000
3 Matt Adams UK 1,044,000
4 Stephan Dreimann Germany 430,000
5 Mario Sanchez Spain 669,000
6 Jari Rättyä Finland 223,000
7 Kristian Johansson Sweden 1,136,000
8 Janos Toth Hungary 850,000
9 Alexander Scherdin Sweden 834,00

 

Det spiller de om på finalebordet:

Position Prize
1st €74,150
2nd €48,290
3rd €34,990
4th €26,630
5th €19,770
6th €15,210
7th €12,360
8th €10,080
9th €8,365

Kilde: GSOPLIVE blog