Bad beat snyder ‘Pokerchefen’ for sejr

Michael Eriksen blev i oktober sidste år hædret med titlen “Pokerchefen” på Danske Spil Poker. Inden da var han særdeles aktiv på Danske Spil, hvor han også klarer sig rigtigt godt.

I nat beviste Michael Eriksen så, at han også kan lave topresultater på verdens største pokersite, PokerStars.

Desværre lykkedes det ham ikke at stryge helt til tops for med fire mand tilbage tabte han en moder-pot, som ville have sat ham i poleposition til sejren. Og det var endda en ulækker variant ‘Pokerchefen’ blev udsat for, da han tabte med es-konge mod es-dame.

Dermed blev det til en fjerdeplads ud af 295 deltagere i turneringen, som havde et buy in på $109. Placeringen lige uden for podiepladserne gav $3.927.

“Sygt beat nærmest for sejren, 1. Præmien gav 9.447$ måtte tage til takke med 3.927$ øv,” skriver Michael Eriksen på sin facebook-profil, hvor han også har postet et billede af exit-hånden.

MichaelEriksenBadBeat