Joseph Cheong fører highrolleren i Australien med 11 tilbage
WSOP APAC nærmer sig sin afslutning på Crown Casino i Melbourne. Det første World Series of Poker nogensinde på de kanter havde blot 6 events, og heraf er $50.000 Re-Entry High Roller-turneringen det 6. og sidste.
Det er dog ikke et bracelet event, men nu hvor mange pro’er alligevel var på de kanter for at deltage i de andre WSOP events, kunne de jo ligeså godt hive de $50.000 op ad lommen og spille med.
Highrolleren startede midt på eftermiddagen med blot 5 spillere ved bordet, men yderligere 32 highrollere fandt vej til turneringen i løbet af aftenen. Da 7 spillere bustede og lavede re-entries, betyder det at der er i alt 44 buyins – eller 2.157.000 australske dollars – i præmiepuljen.
De 6 bedste spillere får penge med hjem, og der er 825.000 AUD på toppen til den endelige vinder.
Læs også: Negreanu cruiser mod finalebordet
Cheong knockoutede Dan Shak
Blot 11 spillere overlevede dag 1, og ud af disse var det Joseph Cheong som avancerede til dag 2 med den største stack. Cheong, som latereggede til highrolleren efter at være busted i pengene som nr. 32 i Main Event, kunne smide 1.5 millioner chips i posen, da dagen sluttede.
Det var bl.a. via en eliminering af den brandvarme Dan Shak, at Joseph Cheong har skaffet sin mange chips. Det skete i en pot, hvor Dan Shak åbner ballet til 35.000 med
i hulen, som Mohsin Charania caller.
Cheong vågnede op med
og 3-bettede til 100.000, og Shak annoncerede “all in”. Charania foldede og Cheong lavede et hurtigt call.
Med J-høj på boardet var det slut for Dan Shak, og Cheong – som kort tid efter også eliminerede Sam Trickett – rykkede op som solid chipleader.
Sam Trickett var en af de spillere, som lavede et re-entry tidligere i turneringen, men som ikke havde held til at spille sig videre.
Her er de resterende 11 spillere:
1. Joseph Cheong – 1,500,000
2. Elton Tsang – 937,000
3. Paul Phua – 815,000
4. Lo Shing Fung – 612,000
5. Jonathan Duhamel – 604,000
6. Philipp Gruissem – 530,000
7. Tom Hall – 389,000
8. Joe Hachem – 371,000
9. Marvin Rettenmaier – 354,000
10. Devan Tang – 223,000
11. Kyle Cheong – 214,000
Dette spiller de om i australske dollars:
1st – $825,000
2nd – $511,000
3rd – $325,000
4th – $225,000
5th – $155,000
6th – $115,000