Caesars Cup-kaptajn Phil Ivey: Her er mine picks

Kaptajnerne til Caesars Cup 2013, der en dyst mellem verdensdelene, er Phil Ivey, Sam Trickett og Joe Hachem. Deres første opgave er at sammensætte et hold fra henholdsvis Amerika, Europa og Asien/Australien, og den opgave har Phil Ivey som den første holdkaptajn nu løst. Han annoncerer sine udvalgte på Twitter:

“Jeg er stolt over at være kaptajn for det amerikanske hold. Her er mine picks:

Phil Hellmuth

Daniel Negreanu

Greg Merson

Antonio Esfandiari.”

Hverken Sam Trickett eller Joe Hachem har endnu sammensat – eller de har hvert fald ikke offentliggjort – deres hold.

Caesars Cup bliver afviklet i forbindelse med den første udgave af World Series Of Poker i Australien. World Series Of Poker Australien blev skudt i gang den 4. april og der vil være fem WSOP-bracelets på højkant i løbet af serien.

Caesars Cup er  en invitation only event, der vil blive afholdt den 14. april. Caesars Cup er tidligere blevet afholdt i 2009 og 2011. Sidste gang stod Phil Hellmuth i spidsen for det amerikanske hold, der vandt over det europæiske hold, der blev anført af Bertrand ‘ElkY’ Grosspellier, ved den lejlighed. Det er første gang, at holdet fra Australien/Asien er med i invitationsturneringen.

Caesars Cup bliver filmet af ESPN, og mon ikke at i hvert fald Gus Hansen får tilbudt en billet af kaptajn Trickett..? Gus var i 2011 – selv om han dengang var rusten – ElkYs førstevalg.

Det europæiske hold anno 2011:

Holdkaptajn Bertrand ‘ElkY’ Grospellier, Gus Hansen, Jake Cody, Dario Minieri og Maxim Lykov.

Det amerikanske hold anno 2011:

Holdkaptajn Phil Hellmuth, Johnny Chan, Daniel Negreanu, Doyle Brunson, og Huck Seed.

Huck Seed og Doyle Brunson meldte dog fra og ind i deres sted trådte Jason Mercier og Ben Lamb.