Hellmuth på vej Down Under: På jagt efter nummer 14

Phil Hellmuth, der senest gav den som en fesen udgave af Zorro under World Poker Tour-turneringen i Venedig, er på vej til Australien. Slut med World Poker Tour, kinapoker-sjov og andet spas, for nu skal det handle om den ramme, der har gjort Phil Hellmuth til Phil Hellmuth: World Series Of Poker.

Læs også: TV: Se PHORROs ankomst til WPT Venedig

Indehaveren af 13 World Series Of Poker-bracelets har selvfølgelig ikke tænkt sig at se passivt til fra sidelinjen, mens de andre dyster om WSOP-bling, så Phil Hellmuth tager gerne en flyvetur på 19 timer for at komme frem til stedet, hvor det sker. Til der hvor legenden kan udbygges.

“Lang 19 timers flyvetur i dag. Fra Venedig til Melbourne. Konen og jeg ELSKEDE Venedig. Men nu til business: WSOP APAC (World Series of Poker Asia-Pacific, red.),” skriver Phil Hellmuth på sin Twitter-profil.

Phil Hellmuth har som de fleste vil vide hapset sig to nye bracelets i indeværende ‘World Series Of Poker-sæson’. I Las Vegas scorede han sit første bracelet, der ikke blev vundet i No Limit Hold’em. Det skete da han vandt event 18 – $2.500 Seven Card Razz – og under World Series Of Poker Europe triumferede han stort, da han vandt selveste Main Event.

Læs: Hellmuth vinder Event 18: -Hello #12!

Og: Hellmuth klar til nummer 13: I’m at the peak of my powers!

I Melbourne får Phil Hellmuth fem muligheder for at vinde bracelet nummer 14:

WSOP APAC-programmet:

Event 1: NLHE, AUD $1.100

Event 2: PLO, AUD $1.650

Event 3: Mixed Event, AUD $2.200

Event 4: 6-handed NLHE, AUD $5.000

Event 5: Main Event, AUD $10.000 (fem-dages event, red.)