Trickett: – Den afgørende hånd i Premier League piner mig

Manden, der går fra succes til succes til succes, Sam Trickett, er vred på sig selv over den afgørende hånd i PartyPokers Premier League.

I den afgørende hånd havde Trickett et lille chiplead, og der lå 200.000 i potten. Shak overbettede potten med et all in for i alt 1.165.000 på følgende board:

         

Sam Trickett vred sig i næsten 10 minutter, før han omsider fandt et call frem.

Trickett: – to par

Men Dan Shak havde vapperne: for en flush.

Trickett var efterladt med en klatskilling, som han tabte i den næste hånd, og dermed vandt Dan Shak Premier League og $450.000, mens Trickett måtte slå sig til tåls med sølle $200.000.

“Risikerede alt på grund af et live read. Flot spillet af mig,” tweetede Sam Trickett med tyk sarkasme efterfølgende. Og han kan stadigvæk ikke slippe den afgørende hånd:

“Er så vred på mig selv over at lave sådan en fatal fejl,” skriver han.

Og så blander Dave ‘Devilfish’ Ulliott sig:

“Jeg vil vædde med, at du har tænkt over den hånd 100 gange. Hvis du spillede den hånd mod ham ti gange ville du vinde de otte af dem,” siger Devilfish og udtrykker altså støtte til Sam Tricketts spil.

Sam Trickett forklarer sig:

“Helt ærligt – jeg callede kun fordi, at hans halspulsåre hamrede af sted i en sådan grad, at det lignede at den var på vej ud af hans hud,” skriver Trickett.

Men det har Devilfish også en forklaring på:

“Hans pulsåre hamrede af sted, fordi han er 86 år og fordi du tænkte over hånden i tre timer. Han var bange for, at han ikke levede længe nok til at få sine penge.”