Wrang tog tredjeplads til $30.397 i Sunday Supersonic
“Pokeren er blevet lagt på hylden!” Sådan har det lydt flere gange fra Jannick Wrang, der dog alligevel bliver ved med at poppe op på resultatlisterne i søndagsturneringerne.
Læs også: Wrang: – Motivationen er i bund
I nat var det tæt på at blive til den helt store triumf i Sunday Super Sonic, hvor det først på tredjepladsen lykkedes canadiske ‘supernova9’ at stoppe Wrang.
Der var dog ingen grund til at græde snot, for inden da havde Wrang ved flere lejligheder haft heldet på sin side, som for eksempel da han sikrede sig en plads på finalebordet med en all in preflop med es-tre mod es-otte.
I den afgørende hånd var der dog ingen hjælp at hente. Wrang floppede toppar i en limpet pot, men måtte se sig selv være langt bagud, da han kom all in mod ‘supernova9’, som det ses her:
Wrangs exit-hånd. Han canadiske modstander har floppet stort, og klonker videre på turn.
Jannick Wrang kan dog forsøde pokerpensionist-tilværelse med de $30.397 som tredjepladsen gav. Om ikke andet kan virke som en trøst for det bitre exit han led i en $55 PLO-turnering, hvor han også var tæt på at ramme finalebordet. Som det ses her nedenfor trak modstanderen til cirka 1½ out efter floppet.