Den svenske Unibet Open-vinder: – Jeg var mentalt overlegen!

Noget tyder på, at Kassem Yassine, den svenske vinder af Unibet Open i København, er svensk pokers svar på Zlatan Ibrahimovic. Det må man da i hvert fald næsten håbe, for selv om Zlatan er både bombastisk og kontroversiel har han i hvert fald humor. Som for eksempel da han forklarede om et finte, han havde lavet på sin defensive oppasser Stephan Henchoz tilbage i 2007:

“Først gik jeg til højre, så gik han til højre. Så gik jeg til venstre, så gik han til venstre. Så gik jeg til højre igen, og han gik ud og købte en pølse.”

Eller da journalisten spurgte:

“Du har nogle skrammer i ansigtet, hvad er det?”

Zlantans svar:

“Spørg din kone.”

Læs også: Treer på finalebordet: – Jeg ville bare buste

Om Kassem Yassine også gør brug af humor i sine udtalelser efter sejren i København, må man næsten håbe. Men det er tvivlsomt. Humoren er i hvert fald svær at få øje på.

“Jeg skammer mig lidt over at sige det, men jeg syntes faktisk, at det var særdeles nem match. Jeg havde kontrol over sagerne. Da jeg gik til finalebordet vidste jeg, at jeg var player number one. Og sådan blev det jo også. Der var ingen, der skræmte mig ved bordet – overhovedet. Jeg var mentalt overlegen, føltes det som om. Jeg havde fuld kontrol, fuld fokus,” siger den storskrydende svensker til expressen.se.

Du kan læse hele artiklen lige her – her står der blandt andet hvordan Kassem Yassine turnede ‘en kåk mot Östbjergs två par’.

Fnis. Sikke dog en jävla knasboll!