Theo: – Kunne ha’ spillet bedre

Theo Jørgensen kunne for kort tid siden pakke 1.474.000 chips i den forseglede pose efter endt arbejdsdag ved PokerStars EPT London. Det rækker til en sjetteplads, inden de resterende 15 spillere i morgen skal spille ned til finalebordet.

Undervejs på Dag 4 fik den danske PokerStars pro’ spillet to gigantiske potter. Den ene gjorde ham til chipleader, den anden gjorde, at han mistede sin førerposition. Men rent faktisk er det hånden han vandt, han er mest ked af.

“Jeg taber en stor all in med es-dame mod esserne, men der havde jeg egentlig besluttet på forhånd, at der skulle spilles for stakken, hvis han skubbede indover.”

“Jeg bliver nødt til at raise preflop, for ellers kunne jeg havne i store problemer med de to tosser siddende efter mig (Chris Moorman og Steve O’Dwyer red.). Det kan ikke komme på tale at folde, og jeg vil ikke ud i noget ulækkert, hvor jeg rammer et es og O’Dwyer så sidder bagved og har ramt to par eller noget lignende. Derfor raiser jeg stort preflop, og har som sagt besluttet at kalde, hvis shortstacken skubber indover.”

“Også fordi jeg kan ligne et squeeze, ligesom jeg næsten har odds mod es-konge. Det eneste han ikke måtte sidde med var næsten esserne, men det gjorde han så,” fortæller Theo Jørgensen til PNN.dk.

Den anden store pot, var potten som sendte Theo op som chipleader. Men på trods af potten sneg sig et stykke over en million chips, så mener Theo, at han kunen have fået mere ud af den.

“Jeg åbner med es-ni suited og en frisk gut fra Litauen kalder, og en endnu friskere finsk chipleader reraiser. Finnen reraiser dog så lidt, at jeg er tvunget til at kalde.”

Flop:

“Der ligger allerede 500-600.000 ude i potten og de betaler begge, da jeg better 125.000 ud.”

Turn:

“Nu better jeg 200.000 ud, og igen kalder de begge.”

River:

“Det completer farven. Jeg har egentlig finnen til et overpar og er ret sikker på, at han vil folde, hvis jeg stikker ud. Jeg er mere i tvivl om, hvad jeg skal sætte den friske gut fra Litauen på. Skal jeg check-kalde eller bette? Han kunne godt have ramt et set eller noget, men folde er aldrig en option med 1,1 millioner i potten.”

“Jeg ender med at checke, men skulle afgjort have valuebettet. Han siger godt nok, at han ville have foldet til et bet på 300.000, men det er svært at forestille sig med 1,1 millioner i potten.”

Spilleren fra Litauen sad med ti-ni og havde altså ramt trips.

Turneringen genoptages klokken 13.00 i morgen og livestream fra turneringens feature table kan følges her på PNN.dk.

Chipcounts
1. Steve O’Dwyer US 2,279,000
2. Nicolas Chouity LB 2,124,000
3. Tamer Kamel GB 2,115,000
4. Pasi Sormunen FI 1,834,000
5. Niall Farrell GB 1,581,000
6. Theo Jørgensen DK 1,474,000
7. Mikhail Korotkikh RU 1,372,000
8. David Colin FR 1,088,000
9. Chris Moorman GB 1,061,000
10. Mantas Visockis LT 915,000
11. Ruben Visser NL 827,000
12. Christopher Frank DE 821,000
13. Daniel Erlandsson SE 700,000
14. Bassel Moussa LB 685,000
15. Olof Haglund SE 453,000