EPT London: Vi er på boblen – de tre danskere lever
Vi er på boblen i PokerStars EPT London Main Event, og så er der endda pause. 97 spillere resterer og den rigtig gode nyhed er, at alle tre danskere fortsat er i live. Ikke mindst er det glædeligt, at Lars Bønding fortsat er med – Lars Bønding startede dagen med bare 46.600 chips – omkring 13 big blinds, og man kan se på hans opdateringer på Twitter, at Lars Bønding selv har syntes, at dagen i dag har været ganske spændende:
“107 tilbage. De 96 bedste får en lille pose penge,” lød den første opdatering.
“104 tilbage,” lød den næste.
“100 tilbage.”
Og den sidste – helt friske – update fra Lars Bønding:
“97 tilbage. På boblen nu. Har akkumuleret lidt, så 65.000 nu. Pause,” skriver Lars Bønding.
Og en spiller, der meget nemt kunne være røget ud lige før boblen var Jason Mercier. Han havnede i en all in preflop mod Matthias Tikerpe, og Mercier var skidt inde:
Mercier:
Tikerpe:
Resten op til dealeren:
Klonk, og Mercier lever i bedste velgående med omkring 250.000 chips.