EPT London: Isildur1 chipleader – Gus ude
Mageløse, utrolige og fuldstændigt vanvittige Viktor Blom er ved at skrive endnu et kapitel til historien om den lille knægt fra Göteborg, der væltede pokerverdenen.
I søndags vandt han over en million dollars i en enkelt onlinesession på Full Tilt Poker, i dag er han chipleader ved EPT London,- en turnering med £700.000 i førstepræmie.
560.000 chips sidder den unge svensker med, hvilket er over fire gange average.
Men nok om ‘Isildur1’. Med henhold til de danske spillere er der både godt og skidt at berette. Lad os starte med det dårlige først: Gus Hansen er ude og Lars Bønding sidder med kun 68.000 chips efter en sekvens af dårlige hænder.
De gode nyheder er, at Theo Jørgensen efter en gevaldig rutsjebanetur nu ligger og summer lige omkring average, som i øjeblikket lyder på 132.041.
Dansk chipleader er Rasmus Agerskov med en stack på 180.000, men den kan hurtigt enten blive fordoblet eller forsvinde helt, da den danske HU SNG-specialist sidder til bords med ‘Isildur1’.
Hvordan det går Agerskov – og Isildur1 – kan du følge direkte på turneringens feature table, som vi livestreamer her på PNN.dk. Følg med i livestream lige her
Top 10
1 Viktor Blom 560,000
2 Matthias Tikerpe 416,000
3 Mike McDonald 400,000
4 Antoine Labat 380,000
5 Timo Pfutzenreuter 360,000
6 Steven Silverman 340,000
7 Daniel Erlandsson 332,000
8 Max Greenwood 320,000
9 Chris Moorman 309,000
10 Mikhail Korotkikh 303,000