Unibet Open: Tre danskere på finalebordet – Østbjerg suveræn chipleader
Klokken 14.00 sættes finalebordet ved Unibet Open Copenhagen igang, og det bliver med en gigantisk dansk chipleader i front. Johnny Østbjerg sidder nemlig med over 1,8 million chips, hvilket næsten er 700.000 mere end nummer to, Jimmy Gillot.
De to andre danske repræsentanter på finalebordet er Peter Myrvig og Jens Eisner, som dog begge er shortstacked med henholdsvis 382.000 og 368.000 chips.
Til gengæld må vi kigge langt efter Jan V. Sørensen. Den dobbelte braceletvinder blev offer for et set up, da han med 12 man tilbage samlede damer op, men ramlede direkte ind i es-konger og esserne. Jan V. Sørensen fik 57.000 kroner for sin 12.plads.
Finalebordet kan følges direkte her på PNN.dk, hvor der er livestream fra klokken 14.00. Du finder livestreamet her.