Slog Jason Mercier ud – nægtede at modtage bountypræmie
Jason Mercier fortæller på sin Twitter om en sjov hændelse under WPT Bay 101-turneringen, som kører i disse dage. Her spillede Jason Mercier nemlig med en bounty på sit hoved, hvilket betød, at spilleren som slog Mercier ud ville få en signeret T-shirt og en medalje for bedriften.
Det blev en midaldrende mand som fik skovlen under Mercier, og da Team PokerStars Pro’en gik hen til ham med præmien for at overrakke den, forventede han sikkert at spilleren ville glæde sig over belønningen.
Men i stedet blev han mødt med et iskoldt blik, og bountyjægeren nægtede at modtage både medalje og T-shirt. Historien melder ikke noget om hvorfor manden ikke ville modtage præmien, men diskussionen på Twitter går på, at hans kone måske var forelsket i Jason Mercier, og ville bruge T-shirten til at sove i.

Billede fra Twitter: Jason Mercier forsøger at overdrage præmien, men der er kold luft.