Gus: – Håneretten er næsten $50.000 værd
Der er kun tre dage til den stort anlagte dyst imellem Team Full Tilt og Team PokerStars. I går blev der afholdt et telefon-pressemøde med de to holdkaptajner, Daniel Negreanu og Gus Hansen, som bestemt ikke var færdige med at stikke til hinanden.
“It’s a close call. Jeg tror jeg ville tage de $50.000 fremfor håneretten, men på den anden side er det bare så sjovt at slå Daniel,” fik Gus Hansen således udtalt.
Om det såkaldte battleship-format, som bliver basen for de tre heads up-dyster, erkendte det danske fyrtårn, at han ikke har nogen videre erfaring med det, men så længe modstanderen hedder Daniel Negreanu, så mener han, han er godt inde.
“Vi er opfostrede som live-spillere. Jeg har har spillet dette her battleship før, men det er stadig poker, og det er stadig mod Daniel, så jeg skal nok klare den.
Læs også: Negreanu: “Jeg er ikke med i nogen kult”
Også Daniel Negreanu var med på den drillende tone.
“Jeg hader ikke Gus. Jeg synes, han er en fin fyr, men det er virkelig sjovt at sende ham en nål, og der er virkelig meget at arbejde med.”
Søndagens line up og starttidspunkerne ser således ud
Viktor ‘Isildur1′ Blom vs. Bertrand ‘ElkY’ Grospellier – søndag d. 10 marts kl. 16:00
Tom ‘durrr’ Dwan vs Isaac Haxton – søndag d. 10 marts kl. 19:00
Gus Hansen vs. Daniel Negreanu – søndag d. 10 marts kl. 22:00