Mental træningskursurs: – Hvis jeg bare kan bruge 1% så er det en succes

Pokernet.dk arrangerede i weekenden et gratis mental træningskursus på Casino Copenhagen. 75 havde tilmeldt sig arrangementet, hvor coach og mental-træneren, Michael Lassen, holdt foredrag og viste en lang række praktiske øvelser til hvordan man for eksempel kan undgå at tilte.

En af dem som deltog var PLO-highrolleren Daniel Smits Bertelsen. PNN.dk spurgte ham, hvad han fik ud af deltagelsen.

“Det er jo svært at sige. Jeg gik ind til arrangementet med åbent sind, men uden nogle forventninger, og tænkte at hvis jeg bare kan bruge 1% af det positivt er mit succeskriterium opfyldt,” fortæller Bertelsen til PNN.dk.

Overordnet set synes han, at foredraget var godt, og at det bar præg af, at Michael Lassen vidste, hvad han snakkede om.

“Vi var også igennem en del øvelser som var meget sjove og interessante. Med henhold til, hvad jeg decideret kan koble direkte på min poker, så var der et par små simple fif, som jeg vil prøve at implementere.”

Tror alle kan få noget ud af det

I forlængelse af foredraget har Daniel Smits Bertelsen booket to private coachingsessions med Michael Lassen for at se om det kunne have en gavnlig effekt på hans pokerspil og hans mindset i den forbindelse.

“Hvis det bare kan hjælpe mig til at have lyst og motivation til at spille en smule flere eller længere sessions, fokusere en anelse mere, eller hjælpe mig bare en lille smule på et andet område, kan det hurtigt have stor indflydelse på min winrate, og måske også på min glæde ved at spille poker.”

“Noget af det var en anelse abstrakt, men ikke nær så meget som frygtet, og han var også ærlig og praktisk i sine eksempler og selvom han selvfølgelig fremhævede nogle meget positive eksempler, tror jeg faktisk de fleste kan få bare en smule positivt ud af sådan en session.”

Du kan læse mere om Pokernet.dk’s ekspert her.

Læs også: Mentalcoach: – Meget at hente for pokerspillere