Nyt blodrødt døgn for Gus – døgnets største taber
Efter en stille periode er Gus Hansen igen i fuld krig på Full Tilt Poker, og vi kan desværre melde om mere af det samme for Gus Hansen, der lige nu står opført som døgnets største taber. Ifølge highstakesdb.com har Gus Hansen sat $345.000 til i løbet af massive 4.598 hænder. Og han har i den grad været omkring sig: Pot-Limit Omaha, Mixed, 2-7 Triple Draw – the works.
Gus Hansen er fortsat online, så meget kan ske i løbet af meget kort tid, men det øjeblikkelige resultat for døgnet betyder, at Gus Hansen nu har tabt over en million dollars på Full Tilt i løbet af 2013.
Læs også: Highstakes: Mareridtet fortsætter for Gus – blandt januars største tabere
patpatpanda står noteret for et tab for $253.700 og er den eneste, der kommer bare i nærheden af Gus’ regskab for døgnet.
Døgnets største vinder er russiske Alexander ‘PostflopAction’ Kostritsyn, der i løbet af 1.721 hænder har fået skrabet $364.00o ind på den bugnende konto. Alexander ‘PostflopAction’ Kostritsyn har nu overhalet durrrr som årets største online-vinder. Hele $2,4 millioner er russeren oppe med for året.