Dagens hånd 90: Ivey vs. Dwan i $1,1 million-pot!

Dagens hånd er vist nok den største pot på tv nogensinde. Det var det i hvert fald, da optagelserne til Full Tilt Million Dollar Cashgame sæson fire blev optaget. Potten lyder helt præcist på $1.108.500 – 6,4 millioner danske kroner efter dagens kurs. Et ufatteligt beløb for en pokerhånd i farvefjernsynet.

Det er næppe nogen overraskelse, at hånden udspiller sig mellem Phil Ivey og Tom Dwan. Sikke en historie de to har mod hinanden, og sikke nogen hænder de har spillet mod hinanden foran snurrende kameraer.

Læs også: Dagens hånd 3: Phil Ivey vs. Tom Dwan

Og: Dagens hånd 14: Phil Ivey – What a move!

Spillet er trevejs, og tredjemanden er heller ikke ligefrem en overraskelse – Patrik Antonius. Han spiller dog ingen rolle i hånden.

Situationen i spillet er som følger:

Phil Ivey sidder med $1,14 millioner foran sig.

Tom Dwans stack siger $538.500.

Deres store stakke til trods, så har ingen af dem renset i spillet indtil nu. Phil Ivey er faktisk nede med $62.000 og Tom Dwan er oppe med $38.000.

Det skal imidlertid meget snart ændre sig.

Hånden:

Tom Dwan åbner med:

Phil Ivey reraiser til $23.000 – $17.000 mere for Tom Dwan og altså et meget stort reraise fra small blind. Phil Iveys handske:

Patrik Antonius folder sin big blind og tilbage til Dwan, der finder et call frem. Hey, det er jo bare $17.000.

$49.500 og to spillere til floppet:

Ivey spilder ikke tiden – han better $35.000.

Tom Dwan tager sig omvendt sin tid, men han caller.

$119.500 på midten før turn:

Øj, for et kort. Phil Ivey rammer et hjul og har lige præcis nul procent chance for at vinde potten. Tom Dwan har stone cold nuts.

Phil Ivey better $90.000.

Igen tager Tom Dwan sig sin tid. Det ender med, at han raiser til $232.600.

Phil Ivey ligner ikke en mand, der på noget tidspunkt har tænkt sig at folde sin straight. Og der går da heller ikke længe, før den skæbnesvangre annoncering rammer dealerens øregang:

“I’m all in.”

Tom Dwan viser, at han ikke behøver at være langsom hver gang det er hans tur. Nuts hjælper jo altid på det.

River er overflødig.

Tom Dwan vinder potten på $1,1 millioner.

Se hånden i tv lige her:

http://youtu.be/jkmc1lG3N4w