Isildur1 fortsætter med at tabe

2013 fik en flyvende start for Viktor “Isildur1” Blom, som blot 10 dage inde i det nye år havde spillet mere end $5 mio. ind på sin Full Tilt konto.

Siden da er det dog begyndt at gå den anden vej for svenskeren, og gårsdagens session blev ingen undtagelse.

På 1329 hænder tabte “Isildur1” hele $327.330 fordelt på ca. 5 timer ved bordene i en session, som strakte sig over varianterne 2-7 Triple Draw, Fixed Limit Omaha Eight-or-better, Pot Limit Omaha og Texas Hold’em NL.

Det var primært Hac “trex313” Dang og Phil “Polarizing” Ivey, som stod for at rense “Isildur1” af i nat. “Trex313” og Ivey sluttede deres sessions i henholdsvis +$239.732 og +$110.412.

Dermed er Viktor Bloms samlede overskud for året nu “kun” i omegnen af 1 million dollars, og hvis Blom trækker i arbejdstøjet i weekenden kan hele overskuddet for 2013 være formøblet mandag morgen, hvis han fortsætter sin nedadgående stime i samme tempo, som i de seneste par dage.

Herunder ses Viktor Bloms seneste 24 timer i tørre tal:

isildur_15022013