Tony G. og Phil Laak melder sig også klar til Premier League

PartyPokers kommende Premier League event har fået tilført to nye navne til den officielle startopstilling, og der er tale om to af pokerens mest karismatiske profil – Tony G. og Phil “Unabomber” Laak.

Den højest underholdende duo har bekræftet deres deltagelse og stiller op sammen med Daniel Negreanu, Scott Seiver, Phil Hellmuth og Antonio Esfandiari, når det går løs d. 17 marts i London.

Læs også: Hellmuth og Esfandiari er klar til Premier League

“Jeg har spillet hver eneste sæson af PartyPoker Premier League. Jeg vil aldrig gå glip af den, da det er et af de bedste pokerevents efter min mening, og jeg kommer for at vinde”, sagde Tony G., som også udnyttede taletiden til at sende en stikpille afsted til en gammel ven. “Jeg er meget glad for at Phil Hellmuth kommer igen i denne sæson”.

Læs også: Tony G. udfordrer Hellmuth til €1.000.000-dyst

Og: Tony G. mobber Phil Hellmuth

Indtil videre er den eneste nye mand i startopstillingen Antonio Esfandiari, som kan se frem til at få taget sin Premier League mødom, når det går løs på Aspers Casino i London. Vi mangler dog stadig at få offentliggjort de sidste 10 navne før alle 16 spillere er på plads.

Læs også: Tony G. gik fra bilrudevasker til millionær