Washington vil lempe straffen mod pokerspillere

Siden det i 2006 blev ulovligt for borgerne i staten Washington at spille poker, har det kostet en bøde på $10.000 og op til 5 års fængsel at overtræde denne lov.

Men nu har pokerspillerne i det store land mod vest måske fået en god grund til at trække lidt på smilebåndet.

Takket være et nyt lovforslag, som dog stadig mangler at blive vedtaget, ser det nemlig ud til at straffen for overtrædelse af loven reduceres til en bøde på maksimalt $50, hvilket nok vil blive modtaget med stående ovationer fra de der stadig spiller online poker i Washington.

Det understreges dog med tydelighed i det nye lovforslag, at den lempede straf kun omfatter de som spiller for egen underholdnings skyld, og ikke for dem som driver et online pokersite.

Dette skridt er blot ét i en række af handlinger fra de amerikanske myndigheders side, som kan tyde på at online poker snart går bedre tider i møde i USA.