Tiger Woods spiller poker for velgørenhed
Golfsportens helt egen superstjerne – Tiger Woods – er tilbage med sit store årlige velgørenhedsevent Tiger Jam, som afholdes med henblik på at samle penge ind til børn som ikke har råd til at gå i skole.
I år afvikles eventet til maj, og på plakaten er både golf, koncerter, fester, auktioner og – ligesom sidste år – en $10.000 pokerturnering, som skal være med til at samle penge ind til Tiger Woods Foundation.
Selve pokerturneringen bliver afviklet d. 17 maj, og ligesom sidste år hedder værterne igen Doyle Brunson og Phil Hellmuth.
Læs også: Doyle til Tiger: Jeg kan gi’ dig en lektion
Dagen efter kan man hygge sig til en koncert, hvor blandt andre Jon Bon Jovi kommer og spiller, og hvis du har lyst til at deltage skal du hive $3000 op af læderet i din baglomme. Men så får du også lov at tage en gæst med.

Her ses Tiger Woods ved sin egen pokerturnering sidste år. Billede: The Sun