Mafiaen sætter sig på gamblingmarkedet
Italienerne brugte over €80 milliarder på gambling sidste år, men på trods af et reguleret marked, så endte størstedelen af overskuddet ikke i den slunkne statskasse, men derimod i mafiahænder.
Leder af Direzione Nazionale Antimafia (Italiens Anti-Mafia Kommision), Giuseppe Pisanu, vurderer således, at for hver euro den italienske stat tjener på gambling, ryger der samtidig otte euro ned i kassen hos Cosa Nostra og Co.
Mafiaen bruger spille- og pokersiderne til at hvidvaske penge, fremgår det i en ny rapport fra Direzione Nazionale Antimafia, hvor det også lyder, at “risikoen for at afsløre den ulovlige aktivitet er lille og de juridiske konsekvenser generelt er ganske små.”
Går efter Gamle Ole!
Selv landbaserede bingohaller har fanget mafiaens interesse, og mafiaen har ifølge rapporten fra Direzione Nazionale Antimafia infiltreret ledelsen i flere af disse. I hestevæddeløb fikser de resultaterne, ligesom de også opsøger lottovindere og køber deres kuponer til overpris.
Vasker også i Tyskland
Det er dog ikke kun i Støvlelandet, at mafiaen får vasket sine penge. I Tyskland siger eksperter, at der bliver vasket “helt utrolige” summer igennem landets gamblingsider. Ifølge Online Gambling-ekspert, Ingo Fiedler, fra Hamborg Universitet fortæller således, at mafiaen ser onlineplatformene som den letteste måde at få deres penge tilbage i cirkulation, hvorfor de opkøber eller etablerer online gambling-sider.
“Ingen ved, hvor pengene kommer fra, men de kan blive udbetalt til ejerne fuldstændigt lovligt,” siger Fiedler til Deutsche Welle.
Offentlig anklager i Italien, Roberto Scarpinato, har også i en høring i november sidste år fortalt om de ufattelige summer, der flyder fra Italien til Tyskland. Scapinato fortalte, at 45 whistleblowers havde afsløret overfor ham, at Tyskland var det fortrukne sted af vaske penge og at hoveddelen foregik igennem online gambling-sider.