Eastgate ryger i brønden på pokernet.dk
En lang række af landets største pokerprofiler har efterhånden været en tur i brønden på Pokernet.dk. Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk, Mickey ‘Mement_Mori’ Petersen, Lars Hougaard, Alexander ‘AlexKP’ Petersen, blot for at nævne nogle få.
Og for den som er uforstående overfor konceptet, så lad os forklare, at det ganske enkelt går ud på, at hovedpersonen stiller sig til rådighed for landets største pokerforum og lover at svare på de spørgsmål brugerne måtte have. Las os starte med intro-teksten:
A stranger is being shown around a village that he has just become part of. He is shown a well and his guide says “On any day except Saturday, you can shout any question down that well and you’ll be told the answer.”
The man seems pretty impressed, and so he shouts down: Why not on Saturday? and the voice from in the well shouts back: Because on Saturday, its your day in the well.
Efter dette oplæg er det tid til at afsløre, at pokernet.dk har gjort et decideret scoop, når det i morgen er Peter Eastgates tur til at ryge en tur i brønden. Danmarks eneste verdensmester igennem tiderne vil så vidt muligt svare på alle spørgsmål, pokerrelaterede eller ej.