Danskerne brandvarme på PokerStars

Mikael ‘fuddebuf’ Viuff Hansen kandiderer kraftigt til titlen som ugens varmeste mand.

I søndags vandt han $10.852 i en $22-turnering på PokerStars, og i går fulgte han så op med en sejr i en 6 Max-turnering med $320 i indskud, hvilket gav et afkast på hele $10.920.

Stort tillykke skal det lyde herfra til manden, som vist nok er gået over til en kost bestående udelukkende af regnbue-is og knuste isterninger i et forsøg på ikke at fordampe fra jordens overflade.

Mikael Viuff var dog ikke ene om at stryge til tops på PokerStars i går. Pokernetteren ‘MadsMP’ vandt The Hot $75 og kunne dermed se hele $12.221 ind på kontoen.

“Første +10k cash. :),” skriver han i en tråd på Pokernet.dk.

WPT Wien-vinderen Morten Lihn Christensen kunne også skære endnu et hak i bæltet, da han vandt en $109 Turbo-turnering til $5.309. Ikke meget mindre – $4,063 – gav hans fjerdeplads i en anden $109 Turbo-turnering. I samme turnering blev Rasmus Vogt runner up, hvilket gav fornemme $7.170.