Isildur1 vinder endnu en runde imod resten af verden
Viktor ‘Isildur1’ Bloms enmandstogt imod resten af verdens highrollere på Full Tilt Poker fortsætter med at være en lang succeshistorie, som nu har strukket sig over en måned. Med nattens og gårsdagens gevinst har den unge svensker nu vundet over $3,3 millioner på blot 30 dage.
Langt de fleste af de mange dollars er blevet hentet i disciplinerne Omaha High/Low og 2-7 Triple Draw, men i går vente han tilbage til rødderne, da han afklapsede den russiske bjørnejæger ‘Trueteller’ i en HU-dyst på NL Hold’em $300/$600.
Læs også: Måtte afbryde highstakes-dyst: – Der er en bjørn udenfor!
‘Isildur1’ vandt over $150.000 i løbet af blot en time, inden han fortrak over på 2-7 Triple Draw og Omaha High/Low-bordene, hvor han trods et indledende tab på $400.000 endte med et plus på over $100.000.
Screenshot fra highstakesdb.com: Isildur1’s seneste 30 dage. Nattens resultater er endnu ikke medregnet.
Svenskerens utrolige run på highstakesbordene vækker også opsigt på Bahamas, hvor der i disse dage som bekendt spilles PokerStars Caribbean Adventures. Sidste år vandt ‘Isildur1’ highroller-turneringen, men sprang over i år.
“Not going to pca this year. i made more thn what i cashed for last year on @fulltiltpoker the last 3 days :), ” lød begrundelse på Twitter.
Det har dog ikke forhindret pokerstarsblog.com i at lave et indslag om svenskeren, hvor de har bedt en række af pokerens største profiler om at beskrive ‘Isildur1’ med ét ord. Især Tom ‘durrrr’ Dwans svar er underholdende, som det kan ses her.