ESPN: Her er de største øjeblikke i 2012

Sportsgiganten over dem alle, amerikanske ESPN, har travlt med at få lukket og slukket for 2012. Skribent Bernard Lee kigger tilbage på året, der er ved at være gået, og har ‘kåret’ de 12 mest mindeværdige øjeblikke. Han rangerer dem ikke, så here goes:

Phil Ivey – the comeback

Vendte tilbage til pokerscenen med effekt. Vandt Highroller-turneringen i Australien efter at være sluttet som nummer 12 i Aussie Millions Main Event. Under WSOP ramte han i øvrigt fem finaleborde på mindre end to uger. Det lignede, at han ville lukke i hvert fald to af de turneringer, men ingen bling til Ivey i denne omgang.

Bonomos EPT Grand Final-togt:

Justin Bonomo vandt €100.000 Super Highrolleren, blev nummer fire i €25.000 Highrolleren og blev nummer 28 i Main Event. Samlet indtjening: $2.500.000 for en god uges arbejde.

Dan Smith – Man On Fire

Sejr på sejr på sejr, og Dan Smith har cashet for mere end $3,5 millioner i 2012. Helt utrolige resultater han har leveret i år.

Shaun Deebs SCOOP-destruction

Shaun Deebs ip-adresse var lige ved at selvantænde under SCOOP. Hele fire events – alle med buy-in på omkring $2.000 – vandt Shaun Deeb.

Hellmuths nummer 12

Under sommerens World Series Of Poker vandt Hellmuth sit første bracelet, der ikke blev vundet i No Limit Hold’em. Det skete da han overvandt 309 spillere i $2.500 RAZZ.

Hellmuths nummer 13

Mere Hellmuth. Han kommer man ikke sådan lige udenom. World Series Of Poker Europe Main Event med 420 spillere blev taget ned, og sikke et år for rekordmanden Phil Hellmuth.

Greg Mersons dobbelte guld

Verdensmester Greg Merson nøjedes ikke med Main Event, han vandt også $10.000 6 handed NLH Championship og nå ja, så fravristede han også en ellers stensikker Player Of the Year-titel fra Phil Hellmuths grådige hænder.

Greg Raymers HPT-dominans

I løbet af fire måneder vandt tidligere verdensmester Greg Raymer hele fire titler på Heartland Poker Tour.

Stanley Chois rekordgevinst

Stanley Choi vandt den største turnering nogensinde udenfor WSOP-regi, da han vandt den store HK$2 millioner-turnering i Macau. Førstepræmien lød på næsten $6,5 millioner.

Duhamel dominerer PCA

Kort tid efter det brutale hjemmerøveri var tidligere verdensmester Jonathan Duhamel tilbage i topform i januar måned. Fire gange nåede han på finalebordet på Bahamas, og han vandt en $5.000-event. Ugeløn: $1,2 millioner.

Antonio Esfandiaris sejr i One Drop

Naturligvis. Sikke en turnering. Sikke en sejr.

Mad Marvins back-to back

Man ved, at man er varm, når man vinder back-to-back WPT-turneringer. Og Marvin Rettenmaiers ild brænder endda endnu.

Se hele listen lige her