Bønding dobler Ravnsbæk og er nu ude af WPT Prag

Starten er gået på Dag 4 ved WPT Prag, og det er ikke gået stille for sig fra starten.

Først dobler Simon Ravnsbæk sin stack via Lars Bønding i et spot hvor alle folder rundt til Bønding, som open-skubber sin stack på 571.000 mod Ravnsbæks big blind.

Ravnsbæk laver et call med sine 360.000 chips, og Bønding kan konstatere at han ikke er super godt inde:

Ravnsbæk har TT mod Bøndings J9.

Boardet slår T92 – J – 6, og dermed dobler Ravnsbæk mens Bønding nu for alvor var en presset mand.

Kort efter buster Bønding resten af sin stack, da han skubber T9 direkte ind i Konstantin Danilovs KK.

 

Følg Ravnsbæks blog direkte på PokerNet

Simon Ravnsbæk aka “borg” blogger lystigt fra WPT Prag på PokerNet.dk, og du kan følge tråden her.

Ravnsbæk er nu det sidste danske håb i kampen om WPT Prag titlen, og det ser ganske udmærket ud for “Ministerborg”, efter han gjorde det onde ved Lars Bønding.