Morten Lihn Christensen: – Det var lidt af en rollercoaster
10 danskere er klar til Dag 2 ved WPT Prag, som går i gang klokken 13.00. Én af dem er Morten Lihn Christensen, som efter to skud formåede at klare sig videre i går, og som kan pakke en fin stak ud af den forseglede pose, når spillet genoptages.
På trods af en swingy dag, så sidder han med 94.600 chips. En del over average som lyder på 59.268.
“Jeg ynes jeg spillede fint. Det var lidt af en rollercoaster i starten. Hver gang jeg vandt en god pot, var jeg nød til at folde nogle halvstore hænder bagefter, så havde svært ved at få bygget på stacken,” fortæller han om gårsdagens spil.
“Men da jeg først fik slået Bryn Kenney ud og fik skiftet bord gik det kun fremad.”
“Niveauet er meget blandet, men jeg har egentlig været fint tilfreds indtil videre. Jeg havde egentlig et ok bord i går, men havde desværre den dårligste position,” siger Morten Lihn Christensen til pnn.dk. Også i dag ser han ud til at have haft held med lodtrækningen.
“Jeg har lige kort kigget på dagens bord. Kender kun Thor Hansen og er bordets chipleader, så det er meget tilfredsstillende,
men jeg har ikke slået de andre op på hendonmob.”
Læs også: Thor Hansen: – Jeg har ikke lang tid tilbage!
Danske chipcounts inden Dag 2
Pierre Christensen 153.500
Rasmus Lund Vogt 118.400
Claus Bek Nielsen 107.800
Morten Lihn Christensen 94.600
Simon Ravnsbaek 89.200
Morten ‘MortenVM’ Mortensen 75.200
Michael Kirk Larsen 39.000
Søren Kongsgaard 21.800
Lars Bønding 21.700
Rasmus Agerskov Larsen 11.600