WPT Prag: Fremragende sidste startdag
Hele 273 stillede op på Dag 1C ved WPT Prag, hvilket kombineret med de andre startdage betyder, at det samlede felt kom til at lyde på 567 spillere. Da det sidste kort var vendt sad 141 spillere tilbage – heriblandt to danskere, der tager nogle fornuftige stacks med sig videre til Dag 2.
“Slutter i 94,6k… Ganske fint udgangspunkt for i morgen,” skriver Morten Lihn Christensen på sin facebook-profil. Og da average lyder på 59.268 chips, så er han rigtig nok godt med, men endnu bedre ser det faktisk ud for en anden dansker, Pierre Christensen.
Den i Aarhus bosiddende pokerspiller sluttede med 153.500 chips på en femteplads på Dag 1C, og det er nok til at gøre ham til dansk chipleader. I alt 10 danskere er videre til Dag 2, som går i gang klokken 13.00 i dag.
Norske Thor Hansen er også videre, og på trods af, han med 52.500 chips har lidt færre chips end danskerne, så er det faktisk endnu mere imponerende, hvis man tager omstændighederne i betragtning.
Læs også: Thor Hansen: – Jeg har ikke lang tid tilbage!
Danske chipcounts inden Dag 2
Pierre Christensen 153.500
Rasmus Lund Vogt 118400
Claus Bek Nielsen 107.800
Morten Lihn Christensen 94.600
Simon Ravnsbaek 89.200
Morten ‘MortenVM’ Mortensen 75.200
Michael Kirk Larsen 39.000
Søren Kongsgaard 21.800
Lars Bønding 21.700
Rasmus Agerskov Larsen 11.600