WPT Prag: MortenVM skyder Kongsgaard af fuldt hus
I hvert fald fem danskere er i aktion på WPT Prags anden startdag. To af dem – Søren Kongsgaard og ‘MortenVM’ – har trukket hinandens bord, hvilket ikke er gået helt stille af sig. I hvert fald skriver Kongsgaard på Twitter, at han har måtte folde en monster mod sin landsmand.
“Morten VM joiner bordet og blæser mig af A4s på 22447 board. Jeez,” skriver den tidligere danmarksmester.
Den seneste dansker til at erobre en WPT-titel, Morten Lihn Christensen, har heller ikke fået den bedste start på dagen:
“Eneste større hånd jeg har spillet tabte jeg desværre. Er nede i 15k men masser af spil,” skriver han på sin facebook-profil.
Lars Bønding er i vanlig stil ude i en voldsom rutsjebanetur. I følge WPT.com, så ligger han og summer i omkring 20.000 chips efter ellers at have været oppe i det dobbelte.
“Swingy day in Prague, but I’m still dancing :-)” skriver han på Twitter.
Frederik Brink, som har valgt at benytte sig af muligheden for re-entry, ligger ifølge WPT.com stadig i omkring de 30.000 han startede ud med.
Top 10
Ivan Kuziv 66,000
Michael Tureniec 65,000
Jonathan Duhamel 60,000
Leonid Bilokur 54,000
Viliyan Petleshkov 54,000
Piotr Franczak 53,000
Manuel Bevand 52,000
Ryan Franklin 50,000
Mathew Frankland 46,000
Yann Dion 44,000