Martin Vallø: Jeg kan ikke holde ud at tænke på det

Martin Vallø, Theo Jørgensens gode ven gennem mange, mange år, er dybt rystet over det brutale og livsfarlige hjemmerøveri, som Theo Jørgensen og familien blev udsat for sent i går aftes.

“Det er så rystende, så sygt. Jeg er i chok over det. Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, hvordan den oplevelse har påvirket familien. Det er frygteligt for børnene, og hvordan har det ikke været for Theo at blive truet med en pistol og blive skudt i benet?. Det er sgu ikke til at holde ud, ” siger Martin Vallø, der – da vi snakker med ham – endnu ikke har talt med Theo.

“Jeg skal selvfølgelig besøge ham lige så snart, det er muligt for mig at komme på besøg,” siger Martin, der med bekymring konstaterer, at røverier mod pokerspillere er et fænomen, der er set før.

“Der var nogle sager for et par år siden, så blev der lidt stille omkring det igen, men det her, det er eddermame uhyggeligt. De kommer med pistoler, og de er villige til at trykke på aftrækkeren. Det er en gigantisk grænse, der er blevet overskredet der, og det er jo dybt, dybt forfærdende. Det er afstumpede mennesker, psykopater. De er livsfarlige,” siger Martin Vallø, og giver udtryk for, at de brutale hjemmerøverier generelt er et voksende problem i ellers fredelige Danmark.

“Det bliver grovere og grovere. Nu har de skydevåben, som de gerne benytter sig af. Og de er fuldstændig ligeglade, det er hamrende farligt. Det er et kæmpe problem for politiet, for de kan jo slå til hvor som helst når som helst. Nu rammer det så lige Theo, og så kommer det pludselig tæt ind på kroppen. Det er frygteligt.”

Alle Slowplays artikler om det uhyggelige hjemmerøveri:

Derfor skød de ham

Theo Jørgensen: Fokus på min familie

Theos far: Mirakel det ikke gik helt galt – de skød ham på klods hold

Gus: Theo er glad for at være i live

 Theo har frygtet hjemmerøveri i årevis

Theo Jørgensen udsat for blodigt røveri – skudt tre gange i benet