Håndanalyse: Agerskov vs Tox
Der var mange højdepunkter ved WPT Copenhagen i sidste måned, og hvis ikke Philip Jacobsen på finalebordet var blevet suget ud på en af de mest usmagelige måder, vi endnu har set, så var det hele forløbet perfekt set med danske øjne.
Læs også: Philip: – Det er sgu bittert!
Turneringen bød på masse af seværdig poker og hænder hvor også dem på railen fik valuta for deres entré-penge.
Vi har valgt at dykke ned i en hånd fra WPT Copenhagen, hvor to af dansk pokers største chefer – Rasmus Agerskov og Cristian ‘Tox’ Togsverd – ramler ind i hinanden.
Det er en rigtig publikumshånd, hvor man kan se, hvad der sker, når folk i den kaliber ikke rigtig tror på den anden har noget.
I dag får vi indblik i de tanker Rasmus Agerskov gjorde sig undervejs – senere på ugen ser vi den fra den anden side af bordet, når ‘Tox’ fortæller, hvilke tanker han gjorde sig.
Hånden
Men lad os får genopfriske hånden, som den blev gengivet i pnn.dk’s liveblog. Det hele starter egentlig stille og roligt. Rasmus Agerskov raiser og Cristian ‘Tox’ Togsverd betaler.
Flop:
Agerskov checker. Stadig fredeligt – alle er fortsat gode venner og potten er lille. Tox better 1.100. Nu begynder der så småt at ske noget: Agerskov 3-better til 3.150.
Tox er dog langt fra færdig med hånden. Han gør det til 6.000.
Agerskov må nu en tur i tanken, men ender med at 5-bette til 10.200. Tox betaler.
Turn:
Check fra Agerskov. Tox tænker længe, men ender med at finde et lille bet på 4.800 frem. Agerskov raiser til 10.000 – Tox instant-folder.
Rasmus Agerskov viser:
Agerskov er blevet endnu større, mens Tox nu er efterladt med cirka 16.000 chips.
Agerskovs tanker
“Floppet rammer mig ret udmærket. Jeg kan sagtens sidde med fx 33,44,55, 67, 56, 66, 77. to spar, A2 og det bliver ikke super nice for Tox at kalde igen på turn, hvis han sidder med noget marginalt. Jeg tror godt Tox ved, jeg sagtens kan være ude i et play, men jeg tvivler som sagt på, han har lyst til at spille næsten for stacken med noget marginalt, så jeg raiser floppet.”
“Tox siger så 6.000-ish. Jeg ved som sagt, at Tox ved, jeg kan være ude i skum. Han har formentlig fanget, at det er et flop jeg skal ud at reppe. Så i min verden giver det fin mening for Tox at bluffe tilbage her. Han sidder i position og her får han obv langt oftest folk der skummer af.”
“Blandt andet fordi jeg sagtens kan se mig selv skumme i hans spot gør at jeg raiser videre. Tox vælger så at betale de i alt 10.200, og der ligger nu cirka 23.000 derude. Tox må have 20-21k bag og jeg mener jeg har 50.000 bag.”
“I mine øjne kan Tox betale med alt muligt her. Han kan naturligvis være rigtig stærk og bare ikke ville have mine bluffs til at folde til et eventuelt raise. Han kan også sagtens floate, han får lov at se ret stærk ud for en billig pris. Samtidig bliver det ret svært for mig at gøre noget medmindre jeg virkelig har en stærk hånd.”
“Turn er en 4’er og jeg checker til Tox. Han better nu meget lavt – 4.800.”
“Det tror jeg han vil gøre med rigtig stærke handsker. Derfor tror jeg også han vil gøre det med hvad der måtte være tilbage af skummere, netop for at se så stærk ud som muligt. Problemet med det lave bet er at han giver mig chancen for at give min skummer et sidste skud. Men det må han jo vurdere sker SÅ sjældent, at det er federe for ham at bette 4.800 end fx 7.500. Da han jo selvsagt sparer de gange, hvor jeg måtte komme indover hans bet og han må folde.”
Havde det gjort nogen forskel for udfaldet af hånden, hvis han havde bettet for eksempel de 7.500 du nævner?
“Så vil mit eneste mulige træk være at sætte ham all in og det gør jeg ganske sikkert ikke. Så ja, så var chipsne røget den anden vej. Jeg har selvf en 2’er for open ended straightdraw, men jeg tror ikke den giver mig mange muligheder i tilfælde af han vil ind. Det hjælper jo ikke meget mod et hus eller 67 og min Dame spiller nok heller ikke. Tror for eksempel ikke han spiller 66-JJ sådan.”
Hvad ‘Tox’ sad med på hånden ved han endnu kun selv, men han har lovet pnn.dk indsigt i, hvilke tanker han gjorde sig undervejs i hånden, så vi har altså noget at se frem til i løbet af ugen.