MrSmits giver PLO-guldkorn fra sin Rwanda-session
Endelig var den der for Team Slowplay, der langt om længe fik en god session under vesten, da Daniel Smits Bertelsen spillede $1.400 hjem til ‘Poker for Rwanda’ tidligere i dag. Det skete på en flok 2$/4$- og 3$/6$-borde, hvor modstanderne ikke havde skyggen af en chance. I hvert fald er vi ret sikre på, at ‘MrSmits’ ikke på et eneste tidspunkt var all-in for hele stakken, men alligevel spillede $1.400 hjem på en times tid. Ganske imponerende!
Som lovet lokkede vi også Daniel til at analysere en af sine hænder, ligesom han også gerne giver en generel kommentar på $2/$4-spillene, som jo er markant under hans vante takster.
“Efter min begrænsede sample, vil jeg sige, at folk spiller lidt mere tight og lige ud ad landevejen, end de gør på mine normale takster. Der er ikke nær så mange 3- og 4-bets preflop, og der bliver spillet en smule mindre tilbage på floppet. Generelt spiller folk dog fint nok, men man kan godt mærke en lille forskel i det samlede niveau”, forklarer Daniel, da han har afsluttet sin sesion.
Tror du, at modstanderne ved, hvem du er? Og gør det en forskel?
“Nogle af dem kender mig helt sikkert. Jeg vil da tro, at i hvert fald 50 % har fulgt lidt med i de større spil og dér er stødt på mit nickname. Jeg tror faktisk, at det giver mig en lille fordel, da enkelte spillere kan have lidt mere respekt for mig, end de ville have, hvis jeg spillede med ukendt nickname. Det gør det måske lidt nemmere for mig at samle uncontested pots op. I det store hele gør det nu nok ikke den store forskel”, siger Daniel.
Netop uncontestet pots (Puljer, hvor ingen har ramt noget stort, og ingen viser særlig interesse for potten red.) var en givtig forretning for Team Slowplays mand i skysovs, der egentlig ikke rodede sig ud de helt store puljer, men i stedet bare samlede den ene medium-pot op efter den anden. Et par enkelte halvstore pots blev det dog til, og Daniel var frisk på at tage et kig på en enkelt af dem. Som altid med superproerne bliver det en anelse teknisk undervejs, men vi håber, at alle kan følge med.
Preflop raiser ‘MrSmits’ til $8 fra cutoff med
. Knappen, som ifølge ‘MrSmits’ er ’til den friske side’, betaler med $226 bagved. ‘MrSmits’ har ham dækket.
Floppet slår
, og ‘MrSmits’ better $12 ud i en pot på $22 med sit floppede topset. Knappen raiser nu til $32. Hvad gør man så? I hvert fald giver Daniel en indikation på, hvor mange ting, der egentlig flyver igennem hovedet på en PLO-chef.
“Her har han oftest et bluff, nogle gange en straight og ikke mange hænder imellem. Jeg vil mene, at han caller en del af sine to par og set-kombinationer. Sidstnævnte er der ikke mange af, da han sjældent caller med 44 og 55 preflop, og jeg jo har 88. Hvis jeg raiser her, har han svært ved at fortsætte i hånden, hvis han f.eks. har 45xx. Vi har ikke historie nok, til at jeg kan reraise småt, for at få ham til re-bluffe mig. Jeg vælger et call, da han bare virkede som typen, der ville skyde tre tønder, hvis han fik mulighed for det. Hvis han har ramt en straight, mister jeg jo ikke mere ved at gå i calldown mode,end hvis vi fik dem ind på floppet”, forklarer hovedpersonen.
Der skal vendes et turnkort, og det giver nu følgende board:
. ‘MrSmits checker, og skurken better nu $52. ‘MrSmits’ betaler igen.
“Jeg kan igen vælge at kalde, fordi jeg har en god hånd, som har fin equity mod hans range. På den måde holder jeg hans bluffs inde og underrepræsenterer samtidig min egen hånd. Jeg kan også vælge at raise ham all-in for at beskytte mod en bagdørs flush. I dette spot virker det optimalt at kalde, da han har en del bluffs i sin range”, siger Daniel.
River giver et board, der nu hedder
. ‘MrSmits’ checker igen, og knappen skubber all-in for $131 ind i en pot på $190. ‘MrSmits’ betaler igen.
Skurken viser
.
“Det var et bluff det meste af vejen, men på river har han faktisk lavet et tyndt valuebet med sin hånd, der blev til to par på river”, afslutter Daniel sin analyse.
Sådan spiller man Pot Limit Omaha mine damer og herrer. Hvordan man når at tænke så mange ting igennem, når man samtidig skal passe en røvfuld andre borde, må guderne vide.
Tusind tak til Daniel for den flotte indsats i forbindelse med ‘Poker for Rwanda’!