Opdateret: ‘MrSmits’ spillede $1.400 i kassen for Rwanda

Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen har sat sig til bordene på Pokerstars. Vi satser naturligvis på masser af skrub og dobbelt-suitede esser til Team Slowplay. Daniel har sat sig til rette på en flok 2$/4$- og et enkelt 3$/$6-borde og er på venteliste til et par stykker mere. Evnerne er uden tvivl mere end rigeligt gode nok til at få skillinger i kassen, så med mindre vi løber ind i en regn af uheld, kan det kun gå godt.

Første store hånd endte desværre i en en split pot, selvom vi var foran preflop, da pengene kom ind. Skillingerne kom til midten preflop med Daniels mod skurkens . Nåh jaja, der er jo mange hænder endnu. Vi opdaterer løbende.

Opdateret 12.48

Foreløbigt ser det ved første øjekast rigtigt fint ud. Daniel er kommet fint fra start på nærmest alle bordene, men vi kan dog ikke udelukke, at der har sneget sig et enkelt reload ind et sted. Især på 3$/$6-bordet ser det spændende ud. Daniel sidder med næsten $1.200 og næsten alle modstandere har ham dækket. Der er basis for en rigtig stor Rwanda-pot. GL og skrub herfra!

Opdateret 13.07

Vi har fået en kort status opdatering fra Daniel:

“Er oppe med 650$ pt, efter jeg startede ud 200-300 nede. Mest bare en masse små og medium pots, jeg har taget ned. Og har så vundet en allin mod en gut med 200$. Jeg havde mod   på et board, der lå ”, skriver Daniel.

Derudover har vi netop fået den glædelige nyhed, at Daniel nu har upgraded sin donation til 100 % – Det ser sgu ud, som om vi skal have penge i kassen. Vi krydser i hvert fald fingre.

Opdateret 13.37

Sidste hånd er kylet rundt! Daniel spillede fornemme $1.400 hjem til ‘Poker for Rwanda’. Fedt, at vi endelig fik en pro til musen ( undskyld Simon og Thor :-)), som kunne spille lidt dollars i kassen. Hidtil er det kun Kristian Kofoed, der har haft sorte tal på bundlinjen. Fornemt spillet af Daniel, og vi takker og bukker naturligvis for indsatsen!

Opdateret 13.42

Vi vender som lovet tilbage senere med Daniels kommentarer på et par af de store hænder. Når vi nu endelig har en vinder, kan han lige så godt øse noget viden ud til resten af holdet (igen undskyld til Thor og Simon).