Hellmuth (omsider) bevaret for eftertiden

Om 100.000 år fra i dag går en af de få tobenede skabninger rundt – på jagt efter mad. Det er drøje tider, og igen i går krævede Su^Kuul endnu et liv. Hvis det fortsætter sådan her, er der snart ingen stamme tilbage at vende hjem til.

Han graver i skidtet, han håber på at finde noget spiseligt, måske en saftig rod. Cirka 30 centimeter nede i jorden støder han mod noget hårdt. Den umiddelbare skuffelse er stor, for det er ikke mad, men skuffelsen skal snart blive til ekstase. Det, som den tobenede har fundet, er noget smukt. Noget enestående. Den tobenede ved, at kun BoK’ul¨eah – Guden, der får solen frem og dagen og stjernerne til at blinke om natten – kan have skabt det, som han har fundet. Det er et tegn – et varsel om bedre tider.

Han løfter sit fund op mod himlen:

Er det en statue af BoK’ul¨eah himself? Det må det være! Hvis vi tilbeder ham de næste 1.000 år vil han holde hånden over os. Sult og tørst vil være en saga blot og frugtbarheden vil atter sejre.

Læs mere om den evige Phil Hellmuth – about bloody time i øvrigt – lige her