Dansker gentager afsindig søndagsdumhed
For to måneder siden vandt ‘Ezu1’ $30.753 i en $162-turnering, blot for efterfølgende at smide hele gevinsten – og mere til – væk på highstakesbordene i løbet af få timer.
Dengang tabte han $36.000 på PLO $25/$50 og $50/$100, men på trods af de dyre lærepenge, så har danskeren tilsyneladende ikke lært lektien.
I nat blev ‘Ezu1’ nemlig runner up i The Bigger til $36.260, men har nu endnu engang kastet sig over de dyre Pot Limit Omaha-borde, hvor han har budt regs som Benny ‘Toweliestar’ Spindler, stregkoden ‘1ll|1ll|1il|’, Ignat ’0Human0′ Liviu og Jens ‘Jeans89’ Kyllönen op til dans.
Heller ikke denne gang virker det til være jordens bedste beslutning. I skrivende stund er danskeren ifølge highstakesdb.com nede med $27.624, men han er stadig online, så man kan kun håbe på, at han formår at rette skuden op.
Sådan taber man en tredjedel af sin søndagsgevinst på fem sekunder. Selv om ‘Ezu1’ er foran på floppet taber han en pot på næsten $20.000.
Highstakesgraf for ‘Ezu1’. Der tegner sig en tendens……