Dansker vekslede $8 til 337.859 kroner i Sunday Warm Up
At ‘sneker’ i går valgte at stille op i en satellit til Sunday Warm Up er hans bankrådgiver nok glad for i dag.
For ikke nok med, at danskeren vandt satellitten, han spillede sig også efterfølgende på finalebordet i den store søndagsturnering, hvor det lige akkurat lykkedes ham at snige sig til en podieplacering.
‘sneker’ var ellers efterladt med blot otte big blinds med fire mand tilbage, men formåede at doble med to damer mod es-ti. Nu oppe i fire millioner chips overlevede danskeren endnu et pris-hop, da spilleren ‘hasuzlasu’ blev ekspederet ud på en fjerdeplads.
Mere end en tredjeplads kunne det dog ikke blive til. I den afgørende hånd tabte ‘sneker’ et klassisk flip da han åbenskubbede med to syvere og blev kaldt af den senere vinders, ‘jakoon1985’, dame-knægt suited. En knægt på floppet afgjorde sagerne og så måtte danskeren tage til takke med en bronzemedalje, hvillet dog gav fornemme $57.733 i præmieudbetaling.
Det er danskernes suverænt største cash på PokerStars, og over ti gange så meget som da han i 2007 vandt en $22-turnering til $5.659.
Et stort tillykke skal det lyde herfra.