Unibet Open rammer København
Det kan godt være, at vi i de kommende år skal undvære European Poker Tours stop i København. En ellers stor turnering, som desværre valgte at rykke teltpælene et nyt sted hen.
Heldigvis er der i disse år rigeligt med alternativer, som f.eks. World Poker Tour Copenhagen og WPT National Vejle. Nu kan det danske pokermiljø se frem til endnu en stor turneringsserie i Danmark.
Unibet har netop offentliggjort, at deres populære turneringsserie, Unibet Open, vil gøre stop i København d. 7. – 10. marts. I modsætning til f.eks. en EPT-turnering er buyins ved Unibet Open noget mere spiselige for hobbyspilleren. Blot €1.650 koster det at deltage i turneringen.
“Forhåbentligt bliver det det sædvanlige rykind. Helst over 300 spillere, og det tror vi også, der kommer. Mange danskere har spillet Unibet Open, og svenskerne skal bare lige over broen”, siger Per Marxen, pressechef for Unibet til ekstrabladet.dk.
Du kan læse hele historien her: Unibet Open kommer til København