WPT KBH: Kæmpe galleri og seneste nyt: Legendariske sjufter i fremdrift

Seneste nyt – direkte fra sidelinjen til WPT København 2012 – er, at to af de mest legendariske danske sjufter overhovedet er i stærk fremdrift. Både Jan V. Sørensen og Theo Jørgensen har doblet inden for den sidste times tid, og det er altså dårligt nyt for alle dem, der ikke ved, hvordan det var at være pokerhaj, mens dronten byggede sin rede på landjorden.

Først Theos dobling:

Theo åbner med damerne og betaler hurtigere man kan sige Jens Lyn, da en modstander sætter ham all in. Modstanderen har konge-knægt og får ingen hjælp på hverken flop, turn, eller river.

Læs også: WPT Copenhagen: Theo dobler efter one-outer

Så Jan V.’s dobling:

“Jeg fik sgu lige lavet et godt spil, hvor jeg sidder i big blind og betaler et raise med:

Ham på min venstre spiller friskt til, og jeg ved at han vil lave et spil på mig. Floppet kommer med to ni’ere og en sekser. Han stikker ud, jeg raiser og han går all-in med:

Så kommer der en spar mere på turn, så han har trækket. Så er man jo allerede på vej ud af døren, ik? Men han missede heldigvis”, fortæller Jan V. til pnn.dk.

FØLG LIVEBLOGGEN LIGE HER

Og så til dagens galleri:

Først prøver man at knipse ham fra den ene side, så tager han den ene hånd op for ansigtet, så man ikke kan få et godt skud. Så går man om på den anden side, og så tager han den anden hånd op for ansigtet. Så siger man – irriteret: “Orh, come on,” og så griner sølvræven.

Zupp har en solid stack. Han ser ud som om han er all business i dag.

Chefen fra Fanø. Skrappe Frederik Brink starter dagen med omkring ‘en halvtredser’, som han selv siger det.

Casper Toft – videre med 83.300 – og det ser lige umiddelbart ud til, at Toft stadig ligger og summer omkring det tal

Albert Iversen og Frei Dilling-Kjær. Aki er nu busto – Frei Dilling lever.

Jungleras – en giftig herre her på Casino Copenhagen. Han startede dagen med 146.300 chips – bedste danske count.

Morten Lihn Christensen – startede dagen i 29.000, og nu er han helt nede i 13.000.

Thor Drexel – ung mand med ‘a lot of game’ videre med 53.300.

Tox og Martin B – begge uden gigantstakke. Men hver ting til sin tid.

Sasuke og Kevin Mogensen, der på dag 1A fangede en straight flush på floppet mod Ville Wahlbeck.

Magnus B. Hansen er flot med fra dagens start – han gik videre med 108.000

Rasmus Agerskov går også ind til dag 2 med en fornem stak.

Stefan Raffay og Rasmus Vogt skulder mod skulder.

Martin Nielsen – Piraten himself – lige efter Sasuke og Kevin Mogensen.