Stausholm på andenpladsen i østrigsk deepstack-turnering

Martin Stausholm, har kæmpet sig videre til Dag 2 i turneringen Deepstack Open, som spilles i Østrig. Det er ikke første gang, at den københavnske turneringshaj fører sig frem i alpelandet, således gik han også dybt i foråret, da han spillede sig på finalebordet i Concord Million.

Dengang måtte han nøjes med en syvendeplads til €22.000, men måske der er mulighed for at kravle endnu højere oppe i rækkerne denne gang. I hvert fald indtager danskeren andenpladsen i den samlede stilling med 144 spillere tilbage.

Der er penge til de 40 bedste, mens turneringen har €34.850 på toppen. Slovakken Balaz Lubomir er chipleader.

Top 10
1 Balaz Lubomir SVK 460.000
2 Stausholm Martin DEN 296.000
3 Rosenkranz Philipp AUT 294.700
4 Zaborsky Michal SVK 234.400
5 Korger Andreas AUT 233.200
6 Cosic Vanja SRB 228.700
7 Iurlaro Damiano ITA 224.000
8 Savoldelli Mario SUI 222.200
9 Gomez Vincent AUT 219.000
10 Jedlicka Stefan AUT 211.100