Ny brok i Amsterdam for Theo: Manglende juice på pengebordene tvinger ham ind i Main Event
Engang var der så godt. Pengespillene var store og saftige, og Theo Jørgensen nød (også der) kronede dage. Amsterdam kunne man altid regne med. Theo spillede firekorts-poker, vandt 8 ud af 10 potter, mens Mads Andersen og Martin Vallø i forening skabte et akustisk tapet i stereo med symfonien ‘Hvem Er Mest Uheldig?’.
Men det var dengang. I dag skrider Amsterdam som en fast bastion for Theo Jørgensen. Forrige år var ikke noget at råbe hurra for, og sidste år gik det så helt galt. Martin Vallø orkede ham ikke og efterlod ham, og det snuskede hotel, Theo så endelig skramlede sig frem til, blev senere genstand for et fortsat hemmeligholdt terrorangreb. Vi kender kun sandheden, fordi Theo Jørgensen kunne rapportere direkte fra den barske virkelighed.
Læs: Theo: Vallø efterlod mig som en HUND!
Og: Vallø om ‘elevator-episoden’: Jeg hørte ham godt
Og: Læs: Theo ser SWAT-hold gennem kiggehullet
Og i år er det så pengespillene, der ikke lever op til Theos forventninger.
“Cashgames er langt fra lige så interessante som de har været. Jeg er ret sikker på, at jeg spiller min første Master Classics Main Event siden 2006,” skriver Theo Jørgensen på sin facebook.
Vi fangede Theo for lidt siden, og her kunne han bekræfte, at han stiller til start i dag:
“Jeg lateregger fordi jeg ikke orker de første par levels. Jeg regner med, at jeg spiller fra omkring kl. 17,” siger Theo Jørgensen til pnn.dk.