Negreanu: Folk begår store fejl mod Hellmuth

I årevis har pokerspillere verden over grinet og gjort nar af Phil Hellmuths evner – eller måske mangel på samme – ved pokerbordet. Hans mange tabende sessions i diverse cash games på TV har givet anledning til mange grin og megen rysten på hovedet. Især når han proklamerede sig selv, som verdens bedste Hold’em-spiller efter at have tabt $200.000 på fem minutter.

Nu har ‘The Pokerbrat’ imidlertid nappet sit 13. armbånd til samlingen, og hvor der ofte før var kritik af Hellmuth, finder man nu kun ros. I et nyt interview med svenske pokermagazine.se, forklarer Daniel Negreanu, hvorfor Hellmuth igen har fundet opskriften på sejrens sødme.

“Hellmuth deler vandende med den måde han spiller på. Folk siger, at han spiller dårligt, men i virkeligheden mener de anderledes. Hellmuth har fundet en stil, hvor han er kommet tilbage til sine styrker. Han er en ‘tabletalker’, og han er god til det”, siger Negreanu i interviewet.

Vi har nok set det allesammen. De utallige videoklip, hvor Phil Hellmuth råber og skriger som et lille barn, fordi en idiot fra Nordeuropa kaldte hans raise med en skidt handske. Det er dog åbenbart helt bevidst, og i følge Negreanu får Hellmuth det til at virke.

“Han skriger af folk: Kalder du med 6-7? Jeg tager dig ud, jeg buster dig, jeg tager alle dine chips! Og det gjorde han i Cannes. Jeg stod og så på, og folk eksploderer mod ham. Folk stiller spørgsmålstegn ved, om han spiller godt, men nøglen til poker er, at få folk til at begå fejl mod dig. Det gjorde Hellmuth, og derfor spillede han helt sikkert også godt. Han spiller sit image perfekt”, forklarer Negreanu.

I følge den canadiske pokerstjerne, har Hellmuth ændret sit spil og sit fokus markant på det seneste. Efter i nogle år at være blevet udspillet på kryds og tværs af de unge online-genier kan Hellmuth nu igen indtage den pokertrone, som han var et godt stykke fra for to år siden.

“Han har endelig indset, at hvis man vil konkurrere i dag, skal spillet op på et andet niveau. Jeg plejede ofte at sige: Hellmuth, du spiller som et æsel! Siden da har han haft et fantastisk år, han klarer sig godt og er meget fokuseret”, siger Daniel Negreanu.